Bemærk: Indholdet nedenfor er genereret ved brug af kunstig intelligens (AI) og kan indeholde både fejl og mangler. Oplysningerne bør altid efterprøves og udgør ikke professionel rådgivning.

Betalingsvilkår fører til opsættende virkning i forsyningsudbudPubliceret d. 26-03-2026

Et udbud om levering af BMR-stationer er sat i bero, efter at klagen er tillagt opsættende virkning. Sagens parter er Elster-Instromet A/S som klager og Evida Service A/S som indklaget. Udbuddet er gennemført efter forsyningsvirksomhedsdirektivet og vedrører levering af tekniske komponenter til gasinfrastruktur.

Elster nedlagde flere påstande med det formål at få standset udbuddet og opnå annullation af udbuddet eller tildelingsbeslutningen. Påstandene angik både kontraktvilkår, udbuddets struktur og udformningen af de tekniske specifikationer.

En central påstand vedrørte et betalingsvilkår med en frist på 60 til 90 dage. Klagenævnet udtalte indeldningsvist, at nævnet har kompetence til at vurdere, om kontraktvilkår er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og at nævnet som led heri kan vurdere, om et kontraktvilkår er lovligt. Herefter vurderede nævnet, at Evida må anses som offentlig myndighed i rentelovens forstand, og at betalingsvilkåret derfor var i strid med rentelovens regler, hvorefter betalingsfristen ikke må overstige 30 dage. Kravet var derfor i strid med proportionalitetsprincippet. 

Klagenævnet tog også stilling til om de udbudte delaftaler var kontrakter eller rammeaftaler. Evida havde udbudt delaftalerne som kontrakter, men klager gjorde gældende, at delaftalerne reelt fungerede som rammeaftaler. Nævnet fandt, at delaftalerne havde karakter af rammeaftaler. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at leverandøren ikke var garanteret nogen minimumsomsætning, og at gensidige forpligtelser først opstod ved Evidas bestilling af ydelser. Det forhold, at aftalerne var eksklusive og forpligtede leverandøren til at levere medførte ikke, at delaftalerne kunne karakteriseres som kontrakter. 

Derudover vurderede klagenævnet brugen af konkrete produkt- og producentnavne i de tekniske specifikationer. Ordregiver havde i flere tilfælde henvist til produktnavne som eksempler efterfulgt af "eller tilsvarende". Nævnet fandt, at ordregiver ikke havde godtgjort, at sådanne henvisninger var nødvendige, og at der derfor var udsigt til medhold.

Ved vurderingen af uopsættelighed lagde klagenævnet vægt på, at Elster havde en betydelig økonomisk afhængighed af Evida, idet Elster var eksisterende leverandør, og ca. 50 % af Elsters omsætning hidrørte fra Evida. Nævnet fremhævede også, at aftalens betalingsfrist efter det oplyste havde afholdt Elster fra at afgive tilbud. Nævnet fandt på den baggrund, at klager risikerede at lide et alvorligt og uopretteligt tab, som ikke fuldt ud ville kunne kompenseres økonomisk.

Klagenævnet afgjorde herefter, at alle betingelser for opsættende virkning var opfyldt. Som følge heraf må Evida ikke indgå kontrakt.

AI genereret opsummering af påstande: