Bemærk: Indholdet nedenfor er genereret ved brug af kunstig intelligens (AI) og kan indeholde både fejl og mangler. Oplysningerne bør altid efterprøves og udgør ikke professionel rådgivning.

Hvor går grænsen for supplerende indkøb fra eksisterende leverandør?Publiceret d. 21-08-2026

Klagenævnet for Udbud fandt på det foreløbige grundlag ikke anledning til at tillægge en klage opsættende virkning i en sag om direkte tildeling af militære hjelmsystemer. Det skyldtes primært, af aftalerne vedrørte videreførelsen af et eksisterende sikkerhedshjelmsystem med krav om interoperabilitet, kompatibilitet og ét samlet leverandøransvar blev afgørende.

Sagen var anlagt af Protection Group Denmark A/S mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Klagen angik FMI’s beslutning om direkte tildeling af to rammeaftaler til Galvion Inc. om levering af ballistiske og ikke-ballistiske hjelme samt service og reservedele. Den ene rammeaftale vedrørte levering af hjelme og havde en varighed på 7 år med mulighed for forlængelse i op til yderligere 6 år. Den anden vedrørte service og reservedele og havde en varighed på 17 år med mulighed for forlængelse i op til yderligere 6 år.

FMI havde offentliggjort en profylaksebekendtgørelse og begrundet den direkte tildeling med forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 28, stk. 1, litra e, om tekniske forhold og beskyttelse af enerettigheder samt subsidiært artikel 28, stk. 3, litra a.

Protection Group Denmark gjorde blandt andet gældende, at betingelserne for direkte tildeling ikke var opfyldt, fordi andre leverandører kunne levere kompatible hjelmsystemer. Virksomheden anførte også, at FMI ikke havde dokumenteret, at et leverandørskifte ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store driftsmæssige vanskeligheder. Derudover gjorde virksomheden gældende, at de lange løbetider for rammeaftalerne stred mod reglerne om maksimal varighed, og at FMI ikke havde godtgjort særlige omstændigheder, som kunne begrunde løbetider ud over henholdsvis 5 og 7 år.

FMI anførte under sagen, at nye hjelme og komponenter skulle være fuldt kompatible med de eksisterende hjelme og det taktiske udstyr fra Galvion. Styrelsen henviste blandt andet til hensynet til personsikkerhed, garantiansvar og behovet for ét samlet sikkerhedshjelmsystem. FMI gjorde også gældende, at et leverandørskifte ville skabe teknisk uforenelighed og uforholdsmæssigt store vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse, herunder i forbindelse med deployeringer, lagerstyring og parallel anvendelse af flere hjelmsystemer.

Klagenævnet lagde ved vurderingen vægt på, at Galvion siden et konkurrenceudsat udbud i 2019 havde leveret de pågældende hjelme samt service og reservedele til FMI. Klagenævnet fandt på det foreløbige foreliggende grundlag ikke udsigt til, at påstandene om ulovlig direkte tildeling ville blive taget til følge. Nævnet lagde blandt andet vægt på FMI’s oplysninger om interoperabilitet, kompatibilitet, garantiansvar og operative sikkerhedshensyn som ”train as you fight”-doktrinen. Klagenævnet udtalte samtidig, at anskaffelsen ikke kunne vurderes som et isoleret indkøb af generiske hjelme, men som en videreførelse og supplering af et allerede indført sikkerhedshjelmsystem bestående af hjelm, cover, beslag, skinner og øvrigt tilbehør.

Om rammeaftalernes varighed udtalte Klagenævnet, at der på det foreløbige grundlag ikke var grundlag for at fastsætte en varighed ud over 5 år for rammeaftalen med det formål at anskaffe helt nye sikkerhedshjelmsystemer. Klagenævnet bemærkede samtidig, at tekniske vanskeligheder ved leverandørskifte ville kunne forekomme uanset rammeaftalens varighed. Klagenævnet fandt dog, at FMI havde godtgjort særlige omstændigheder for så vidt angår rammeaftalen om service og reservedele. Her lagde nævnet vægt på behovet for service og reservedele til hjelme indkøbt inden for de første 5 år samt i hjelmenes forventede levetid.

FMI havde under sagen afgivet en bindende erklæring om at administrere rammeaftalerne i overensstemmelse med en endelig afgørelse fra Klagenævnet for Udbud eller domstolene. Klagenævnet vurderede derfor, at overtrædelsen vedrørende indkøb af komplette sikkerhedshjelmsystemer alene havde formel karakter og ikke ville indebære, at rammeaftalerne blev anvendt på en måde, som ville hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen. På den baggrund fandt Klagenævnet, at der ikke var udsigt til medhold, selvom den ene rammeaftale havde en længere varighed end tilladt, uden at FMI havde fremført tilstrækkelige argumenter herfor.